Bonsaiklub

for København og Nordsjælland

Hvad er bonsai

 

Hvad er bonsai
Bonsai kommer oprindeligt fra Kina hvor ordet betyder ”træ i en skål”. Senere adopterede japanerne kunsten og det er nok fra Japan at den meste inspiration kommer i dag.  Mange kategoriserer ethvert træ i en skål som en bonsai. For de der dyrker bonsai, betyder ordet bonsai meget mere. Her kommer begreber som harmoni og balance og respekt for træet også ind i billedet.

At finde et træ i naturen eller købe et grundlag på en planteskole og ved hjælp af forskellige teknikker træne det over en årrække for at til sidst komme det i en skål, er en glæde og tilfredsstillelse som skal opleves. At betragte en gammel bonsai er en nydelse. At arbejde med disse levende kunstværker som aldrig bliver færdige, er en endnu større nydelse og oplevelse.


Udendørs bonsai
Det er en udbredt misforståelse at bonsai skal stå inde. Bonsai fra vores breddegrader er udendørs bonsai. De har behov for årstidernes skiften og bør ikke tages inden døre, med mindre at det for at vise den frem og så kun for et par dage.

 

Indendørs bonsai
Indendørs bonsai stammer som regel fra tropiske eller subtropiske områder, hvor ficus arterne er meget populære. Indendørs bonsai trives i en solrig udestue eller vindueskarm, man skal dog sikre at de i vinterhalvåret beskyttes mod den tørre opstigende luft fra radiatorer.

Kom godt i gang
Er du blevet interesseret i bonsai er det vigtigt at komme godt fra start. Mange stifter bekendtskab med bonsai for første gang når de ser et lille serieproduceret træ i et supermarked til under en 50’er. Desværre oplever de fleste, at disse træer dør efter kort tid og man får den opfattelse at det at dyrke bonsai er meget svært.

En bonsai er ikke en potteplante. Den kræver andre forhold. Jordblandingen skal være meget porøs den skal vandes oftere men må ikke stå våd i længere tid. Med god vejledning kan man hurtigt lære den rette pleje af bonsai og derved få et godt grundlag at arbejde ud fra. Der findes en lang række bøger om bonsai og om hvordan man passer og træner dem. De fleste er dog ikke på dansk.


Derfor er det en god ide, at melde sig ind i Dansk Bonsai Selskab og mødes lokalt med andre bonsaifolk. I det østlige Danmark har Keyaki Bonsai Klub aktiviteter for såvel nybegyndere som garvede bonsaifolk. Nye medlemmer får personlig vejledning og der gøres meget for at de skal føle sig velkomne. Deltag gerne (uforpligtende) i et par klubaftener før du evt. melder dig ind.

 


Klubben afholder også mindst en Yamadori (Hente træer i naturen) om året. De bedste bonsai er træer der er hentet i naturen, for så at blive trænet til en bonsai. Så selv om du er nybegynder kan du relativt nemt få nogle gode træer, hvis du deltager på disse ture.